onsdag den 20. juni 2018

Fra Hyldeblomstsaft til vingummier og skumfiduser

Hyldeblomstsaft sæsonen er over os og i år har jeg lavet en ekstra stort lager i fryseren. Jeg har nemlig bestemt mig for at udforske hvad de gyldne drånber kan bruges til - altså udover at slukke tørsten en varm sommerdag. De første eksperimen resulterede i en overraskende vellykket portion skumfiduser. Den gode hyldeblomst smag træder klar igennem og konsistensen er helt perfekt. Anden eksperiment resulterede i de mindre vellykkede hyldeblomst vingummier. Smagen var god nok, men konsistensen en anelse klistret, hvilket resultere i at man ikke kan nyde en lille smagprøve uden at skulle vaske hænder. Næste projekter bliver hyldeblomst is, hyldeblomst sirup og hyldeblomst fromage.

Hyldeblomst skumfidus opskrift



Ingredienser:
  • 200 gr sukker
  • 1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 7 blade husblas
  • Flormelis 
  • citron dråber
Fremgangsmåder:

1) Sukker, citrondråber og hyldeblomsaft koges i ca. 10 min (til massen er flydende).Imens lægges husblas i blød i koldt vand.

2) Gryden tages af komfuret og husbladsen røres ud i massen enkelthvis.

3) Pisk massen i ca. 20 minutter til massen bliver hvid, sej og luftig.

4) Beklæd formene du ønsker at lave skumfiduserne i med bagepapir og drys det med flormelis. Sidstnævnte er særlig vigtig, da det ellers kan være besværligt at få skumfidusen ud af formen.  Jeg brugte en firkantet beholder og klippede skumfiduserne ud i den størrelse jeg ønskede.

5) Lad massen tørre et par timer. Herefter klippes skumfiduserne ud.

Note: Skumfiduserne kan opbevares et par uger i en lufttæt beholder

Hyldeblomst vingummi opskrift


Ingredienser:
  • 5 blade husblas*
  • 33 g sukker 
  • 0,5 tsk citronsyre
  • 0,5 tsk kartoffelmel
  • 1 dl koncentreret hyldeblomst saft 
  • Fedtstof til formene 

Fremgangsmåde:

1) Læg husblas i blød i koldt vandt. Smør formene med fedtstof (Jeg brugte en smagsneutral olie)

2) Varm saft, sukker, kartoffelmel og citronsyre i en gryde, indtil til sukkereret er smeltet

3) Tag gryden af og opløs husblassen i gryden enkeltvis.

4) Hæld saften i formene og lad dem stå på køl i ca. 4 timer (til de er faste)

*Note: Jeg synes at vingummierne fik en lidt klistret og blævrende konsistens, hvilket jeg tror kan undgås ved at tilføje et par ekstra blade husblas. Hvis du prøver dette, så lad mig vide hvordan det går (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar